Gå til hovedindhold

Gode råd og vejledning

Fald kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for det enkelte menneske.
Heldigvis er der hjælp at hente og mange fald kan forebygges.

  • Læs op

Indhold

    På disse sider kan du få gode råd og vejledning til, hvad du selv kan gøre for at forebygge fald. Hvis du har brug for hjælp, så tal med din praktiserende læge eller andre sundhedsfaglige, du har tilknytning til. Du er også altid velkommen til at ringe til Center for Faldforebyggelse.

    Lad dig inspirere inden for følgende emner:

     

    Gode råd og vejledning

    Hvorfor skal du forebygge fald?

    Fald er den mest almindelige ulykke blandt ældre. Op mod en tredjedel af alle danskere over 65 år oplever mindst et fald om året, mens det samme er tilfældet for ca. halvdelen af danskere over 80 år. Har du været faldet, skal du vide - du er ikke alene!

    Bolig og omgivelser

    De fleste fald sker i og omkring hjemmet. Det er derfor vigtigt at optimere din bolig og omgivelserne omkring din bolig, så du kan færdes trygt.

    Deltagelse i fællesskaber

    Det er godt for sundheden, at have nogen at være aktive sammen med, nogen at få en god snak og et godt grin sammen med. Hvis man deltager i sociale fællesskaber, har man mindre risiko for at blive syg, man lever længere og bliver hurtigere rask ved sygdom. Derfor kan deltagelse i fællesskaber indirekte nedsætte din risiko for at falde.​

    Fysisk aktivitet

    Fysisk aktivitet har stor betydning for helbred og sundhed. Fysisk aktivitet forebygger fald og en række af de sygdomme, der hyppigt optræder hos ældre, eksempelvis sukkersyge, forhøjet blodtryk, blodpropper og knogleskørhed.

    Mad og drikke

    Et pludselig vægttab, nedsat appetit, tørst eller faste kan bevirke, at kroppen ikke får den fornødne energi. Dette øger risikoen for fald.

    Vandladning

    Mange ældre oplever problemer med at holde på vandet. Det kan være hyppige toiletbesøg, dryp/lækage inden toiletbesøg eller bydende vandladningstrang. Det kan betyde ændrede aktivitetsvaner, at man fx afholder sig fra at komme ud på sin daglige gåtur eller deltage i sociale arrangementer. Det kan også betyde dårlig søvn pga. hyppige toiletbesøg om natten. Derfor kan vandladningsproblemer indirekte øge risikoen for fald.

    Syn og hørelse

    Velfungerende syn og hørelse er vigtig for at undgå fald.

    Søvn

    Voksne har generelt brug for at sove 6-9 timer i døgnet. Antallet af timer man sover, falder ofte med alderen. Det er helt normalt at vågne i løbet af natten og at have søvnbesvær i kortere perioder, fx ved stress eller bekymringer. Langvarig søvnmangel kan svække immunforsvaret og have alvorlige konsekvenser for helbredet og dermed indirekte være årsag til fald.

    Mental sundhed

    Den mentale sundhed har stor betydning for livskvalitet, hvordan man begår sig i hverdagen og dermed på risikoen for fald. Mental sundhed er når man oplever at have det godt, overvejende er glad, klarer dagligdags gøremål og håndterer hverdagens udfordringer.

    Fodtøj og beklædning

    Nogle fald sker på grund af uhensigtsmæssig beklædning og fodtøj. Fald på baggrund af uhensigtsmæssig beklædning og fodtøj kan forebygges.

    Hjælpemidler

    Forskellige hjælpemidler kan være med til at nedsætte risikoen for fald og give tryghed i hverdagen.

    Medicin

    Nogle typer af medicin kan give alvorlige bivirkninger og kan påvirke evnen til at opretholde en god og sund hverdag samt øge risikoen for fald. Ved dagligt indtag af medicin, er det vigtigt at forholde sig til om medicinen er relevant og virker efter hensigten.

    Kom i gang efter fald

    Et fald sætter sig ofte både fysisk og psykisk i kroppen. Mange bliver bange for at falde igen og ændrer adfærd eller afholder sig, bevidst eller ubevidst, fra at deltage i vanlige aktiviteter.

    Tryghed i hverdagen

    At føle sig tryg i eget hjem er afgørende for muligheden og evnen til at forblive i eget hjem længst muligt. Tryghed er centralt for den enkeltes oplevelse af egen livssituation og livskvalitet.

    Svimmelhed

    Næsten en tredjedel af ældre over 65 år oplever svimmelhed. Svimmelhed øger risikoen for fald.

    Sidst opdateret: 22. november 2023