Gå til hovedindhold

Bekymring for fald

Bekymring for fald er en vedvarende følelse, der får en person til at undgå aktiviteter som personen stadig er i stand til at udføre.
Bekymring for fald er en hyppig forekommende følelse og kan være til stede både hos personer som har været faldet og personer som ikke har været faldet.

Indhold

    Er du bekymret for at falde, er det en god ide at være undersøgende på følgende;

    I hvilke situationer er du bekymret for at falde?

    Hvad er det, der gør dig bekymret?

    Hvad skal der til for at mindske din bekymring?

    Hvad kan du gøre for at mindske bekymringen?

    Herunder kan du finde gode råd til at mindske bekymringen.

    Fysisk aktivitet og træning

    Kan hjælpe dig med at føle dig mere sikker på din fysiske formåen og din balance.

    Kan hjælpe dig til at føle dig mere selvsikker og mindre bekymret for at falde.

    ​Kan reducere din risiko for at falde.​

    ​Er det vigtigste, du kan gøre for at holde dig i god form, forebygge sygdom og holde dig sund hele livet.

    ​Hjælper dig med at forblive uafhængig i dine daglige aktiviteter.

    ​Forbedrer dit generelle helbred, velvære, humør og giver energi.

    Vær gerne fysisk aktiv sammen med andre.​

    Udsæt dig selv for det du ikke tør eller tror du ikke kan

    Hvis du er bekymret for at falde, når du laver en bestemt aktivitet, så prøv følgende: 

    Gør det sammen med nogen, før du gør det på egen hånd​

    Øv aktiviteten i trygge omgivelser​

    Del aktiviteten op i mindre dele og øv delene hver for sig​

    Tænk på løsninger, der kan gøre aktiviteten mere sikker, f.eks. installer et gelænder ved siden af ​​badekarret eller trappen​

    Hvis du har brug for hjælp eller assistance, så tøv ikke med at bede om hjælp​

    Træn op fra gulv

    For mange handler bekymringen for fald om ikke at kunne komme op fra gulv og konsekvenserne ved at ligge længe.

    Det er derfor en god ide at vide om du kan komme op fra gulv, kende gode teknikker samt træne det ofte.

    Tryghed i hverdagen

    At føle sig tryg i hverdagen er afgørende for muligheden og evne til at forblive i eget hjem længst muligt.

    Hav altid en telefon på dig eller i nærheden.

    Undersøg tryghedsskabende teknologier hos DokkX og tryghedsopkald fx v. Ældre Sagen.

    At være sammen med andre er vigtigt for din bekymring. Tal derfor med andre om din bekymring.

    Sidst opdateret: 27. maj 2025